Personalebureauet Max

Den nye leder

 

Ledelse er de senere år blevet så komplekst, at det kræver mere end blot en forfremmelse at bestride. God ledelse er en grundlæggende forudsætning for resultatskabelse og konkurrencefortrin
 

Lederskab er f.eks. at kunne skabe balance mellem struktur og fleksibilitet, mellem kontrol og motivation, mellem beslutningskraft og samarbejde og mellem gennemslagskraft og inddragelse.
 

Hver især kan disse egenskaber lyde modsatrettede, og det vil de også ofte være i praksis. Men den gode leder formår at balancere og dosere sine virkemidler i disse spændingsfelter. Og det er en krævende opgave, der presser nuværende ledere på deres kompetencer. Og specielt i videnvirksomheder med højtuddannede medarbejdere stilles der store krav og forventninger til lederne.
 

Fremtidens ledere har ikke tid til at dykke ned i faglig detaljestyring. De vil være travlt optaget af f.eks. at afstikke eller korrigere retning, afstemme forventninger, motivere, engagere, kommunikere, forlige samt skabe relationer og tværgående samarbejde. Og så kan de med passende mellemrum spørge sig selv:

Hvorfor vil nogen have lyst til at lade sig lede af mig?
 

Den_uerfarne_leder

Max Management · Jernbanevej 57  · 2600 Glostrup · Tel. 43 96 86 66 · Fax 43 96 77 68 · info@maxmanagement.dk  · CVR 31584655